PPG Refinish lancerer nu et nyt onlineværktøj, der gør det muligt for kunderne klart at se, hvor de kan foretage procesændringer, der vil forbedre deres CO2-fodaftryk væsentligt og sænke energiforbruget.
Værktøjet giver værkstederne en effektiv måde at identificere den mest direkte måde at opnå bæredygtige fordele på markedet. Baseret på input om, hvilke produkter og processer værkstedet bruger i dag, kan det nye værktøj "Sustainability Profit Calculator" kvantificere den økonomiske effekt og de bæredygtige gevinster ved at skifte produkter eller endda lakleverandør.
"Hos PPG er vi dedikerede til at støtte vores kunder i den forretningskritiske overgang til en mere bæredygtig fremtid. Til det formål har vi allerede en række avancerede værktøjer, der kan støtte vores kunder, men med lanceringen af "Sustainability Profit Calculator" placerer PPG sig blandt de absolutte frontløbere inden for bæredygtighedsrådgivning i lakeringsbranchen", siger Henrik Friis, marketingchef for Norden og Benelux.
Det nye værktøj vil vise effekten af at arbejde mere bæredygtigt i forhold til den gennemsnitlige procestid, energiforbruget og CO2-udledningen, samt indikere hvor meget lakeringstid, der kan frigives på værkstedet.
PPG Sustainability Profit Calculator
Når man bruger det nye online værktøj, er en vigtig læring for mange, at de faktiske produkter, der bruges på værkstederne, har meget mindre indflydelse på C02-udledningen end den måde, produkterne bruges på. Det betyder, at VOC-niveauet i de produkter der bruges på værkstedet, er mindre vigtigt end den måde, produkterne bruges på.
Derfor er et værktøj som "Sustainability Profit Calculator” yderst effektivt, da det giver værkstedet mulighed for at designe den proces, der får værkstedet til at køre med den laveste samlede CO2-udledning, når både produkter og proces tages i betragtning.
Hvis du vil vide mere om dette værktøj, er du velkommen til at kontakte os på:
Se hvilke øvrige værktøjer PPG tilbyder inden for bæredygtighed: Sustainability Toolbox