”MoonWalk™ frigør tid; det er det største plus – sammen med de korrekte blandinger”

 - Leon Kold, Ejer af LKA Farve & Lak

LKA Farve og Lak er for nyligt skiftet til PPG, og som en del af konverteringen var det ifølge Ejer Leon Kold helt naturligt at investere i MoonWalk™. Leon Kold: ”Vi har travlt på værkstedet og blander i gennemsnit 15 blandinger om dagen. Det er tidskrævende. Så vi har alle glædet os til at få MoonWalk™ installeret. Det blev fejret her på værkstedet, da den ankom.”

Positive medarbejdere

Leon Kold fortæller, at alle lakererne har taget godt imod MoonWalk™ og er meget tilfredse med det automatiserede blandeanlæg. Leon: ”Vores medarbejdere nævner bl.a., at de godt kan lide kombinationen af det automatiserede og det mekaniske. Det passer godt til lakerere. MoonWalk™  er nem at gå til, og genfyld-processen er enkel.”

”MoonWalk er hurtigt tjent ind”

Medarbejderne er tilfredse, og det samme er Ejer Leon Kold: ”Med MoonWalk™ sparer vi tiden på selv at blande, og det bliver rigtigt hver gang. MoonWalk™ frigør en blandestation, hvor vi kan udnytte tiden og blande unifarver, klarlak mv., imens MoonWalk™ blander tonefarver.

Efter et par uger med MoonWalk™ er det tydeligt at se, at vi sparer tid og bliver mere effektive.  Maleren kan også hjælpe til i klargøringen. MoonWalk™ er helt sikkert hurtigt tjent ind.”

Leon Kold, Ejer af LKA Farve & Lak

Leon Kold, Ejer af LKA Farve & Lak